Alle disse kvinder
Dan Turéll holder ikke bare af hverdagen. Han holder også af kvinder. I digtet "Alle disse kvinder" giver han på sin egen finurlige måde udtryk for den forundring alle mænd går med - i større eller mindre grad - omkring de mange roller kvinder har i vores liv.
Jeg har sat billeder på. Ikke kun det. Men video, computergrafik, video og lyd smelter sammen til en performance, som du ikke har set magen til.
Ideen formede sig til videoens indhold omkring dansescenerne. Egentlig ville jeg lave Flamenco dans. Men da jeg på nettet fik set optagelser, som Jan Lemser havde foretaget "Flashmob - Bellydance - Copenhagen Airport - April 29. 2012" faldt brikkerne på plads til det du ser her. Heldigvis fik jeg lov til at bruge videoen som baggrund. Og så blev det i stedet mavedans kvinderne optræder for deres mænd med. Men kameravinklerne på 3D arbejdet betyder, at det faktisk virker lige så sensuelt, som jeg havde tænkt mig, at flamencoen ville være. Døm selv.
En video har 25 billeder pr. sekund. Her arbejder jeg med forgrund og baggrund. Det betyder, at jeg har måttet generere en hel del videoframes i 3D og stregtegning. Min monstercomputer - som jeg kalder den - har bearbejdet 12850 frames som er blevet brugt. For slet ikke at tale om alle de sekvenser som jeg har klippet ud.